Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK

ØDF - Tilbage til forsiden
Om ØDF Kontakt Bliv medlem
  • Forside
  • Kredsaktiviteter
  • Nyheder
  • Medlemmer
  • Hovedbestyrelsen
  • Eksterne aktiviteter
  • Du er her:
  • Forside
  • / Hovedbestyrelsen
  • / Årsmøder/generalforsamlinger
  • / 2013
  • Du er her:
  • Hovedbestyrelsen
  • Forretningsorden
  • Arbejdsgrundlag
  • Bestyrelsesmøder
  • Årsmøder/generalforsamlinger
    • 2019
    • 2018
    • 2017
    • 2016
    • 2015
    • 2014
    • 2013
      • Generalforsamling
      • Billeder
      • Plancher

Bestyrelsens beretning 2013

 

Kære alle

Hermed følger bestyrelsens beretning for foreningens virke i regnskabsåret 2012/13. Det er med noget vemod, at jeg står i dag og skal aflægge bestyrelsens beretning for 5. gang eftersom det bliver min – i hvert fald foreløbig - sidste formandsberetning.

Medlemstallet

På medlemssiden har vi stadig fuldt hus. Det vil sige, at samtlige 98 kommuner har mindst en repræsentant i vor forening. Målt på medlemmer er vi faktisk 165 svarende til ca. 1,7 medlem pr. kommune.
Vi tror fortsat på, at ØDF har den størrelse, som er os tiltænkt og der som følge heraf kun forventes marginale ændringer i medlemstallet.

Foreningens aktiviteter skal ske – og sker - i kredsene.

Samarbejde med andre chefforeninger:
- Socialcheferne om det specialiserede områder
- Kultur og skolecheferne om Folkeskolereformen

Inspirationstur til London (region Nord)
Fokus på effektbaseret økonomistyring
Besøg hos Københavns kommune
KL-indlæg
Fokus på it-styringsprojekter
Fokus på demografimodeller
Med meget mere..og det hele fremgår af vores hjemmeside.

Samarbejdspartnere

Vores forening har en række samarbejdsaftaler med relevante aktører ud i den kommunaløkonomiske verden.
Imidlertid sker der en kontinuerlig udvikling – også hos vore samarbejdspartnere. I 2012 er KREVI således blevet til KORA og derfor har vi revideret vores samarbejdsaftale i overensstemmelse hermed. Direktør Jan Rose Skaksen er meget interesseret i et frugtbart samarbejde med ØDF – så indtil videre er vort samarbejde fortsat i samme gode spor som samarbejdet forløb med KREVI.
Herudover har vi indgået samarbejdsaftale med KOMBIT. Samarbejdsaftalen er blevet til via en lidt længere proces – men også her er vi endt op med et brugbart og konkret resultat og et frugtbart samarbejde.
Samarbejdet med KL forløber også upåklageligt og seriøst. Både i form af medindflydelse på Ø98 møderne og på de bilaterale møder, som hovedbestyrelsen har kvartalsvis med KL.
Alle vore samarbejdsaftaler fremgår i øvrigt af vores hjemmeside.

Ny studietur?

For 2 år siden planlagde vi en studietur, som vi desværre måtte aflyse på grund af for få tilmeldinger. Vi har imidlertid fået spørgsmål om tiden ikke er anderledes nu? Skal vi forsøge med en studietur i forsommeren 2014?Jeg ved det ikke – men jeg kunne godt tænke mig nogle tilkendegivelser herom under punktet ”Eventuelt”

Anne Kirstine PhD – barsel

Vores Phd-projekt med Anne Kirstine går rigtig fint og vi skal i morgen hører lidt nærmere omkring fremdriften i projektet fra hendes egen mund.
Projektet vil imidlertid blive forsinket af, at Anne Kirstine har været på barsel og nu har hun igen meddelt os at hun er gravid… igen. Man må sandelig sige, at vores Phd-projekt er et frugtbart projekt.

God økonomidirektørskik

På sidste årsmøde blev emnet "økonomidirektørskik" drøftet og herunder mulighederne af at definere et kodeks. En arbejdsgruppe, bestående af Alice Jeppesen, Mai Buch, Henrik Nielsen og Dorthe Randeris, blev nedsat med et opdrag om at opstille et kodeks for god økonomiledelse, svarende til det, der blev lanceret for en del år siden - Kodeks for offentlig topledelse.

Undervejs blev arbejdsgruppen imidlertid i tvivl om, hvorvidt det var et kodeks (altså et instrument) til at kontrollere vores arbejde med, som vi egentlig ønskede. For hvad er værdien af et kodeks, og er det et kodeks, vi vil brande os på. Eller er vi mere interesserede i at skabe en proces, der kan hjælpe os økonomichefer/-direktører med at forstå, hvordan fokus i vores arbejde hele tiden ændrer sig, og hvad der lige nu er det vigtigste, hvis vi skal kunne opfylde kravene til jobbet som økonomichef/-direktør.

Arbejdsgruppen skriver således:

"Vi tog kontakt til flere blandt mange forskere på dette område for at få inspiration til indholdet af et sådant kodeks, og ikke mindst for at få inspiration til, hvordan vi kunne skabe en involverende proces blandt medlemmerne for dette arbejde.
På baggrund af de input og modspil, vi fik fra lektor Dorthe Pedersen fra CBS om udviklingen i ledelsesopgaverne - både de historiske og de kommende - fandt vi frem til, at den vigtigste opgave m.h.t. "økonomidirektørskik" p.t. må være at skabe et grundlag, for at økonomidirektørerne/- chefer får indsigt i deres vigtigste ledelsesmæssige opgaver, som følge af de mange igangværende reformer, der aftvinger konstante forandringsprocesser.
Her vurderede vi, at et sæt spilleregler måske nok ville give meget dynamik for de involverede, lige mens arbejdet stod på, og i en kort tid herefter. Men der ville også være risiko for, at det ville komme til at handle mere om produktet end om processen.
Derfor valgte vi en model, startende med at der her på årsmødet skulle gives en grundig indføring i ledelsesudfordringerne, for herefter at lade dette oplæg være grobunden for efterfølgende dialoger ude på kredsmøderne. Vi valgte professor Eva Sørensen fra RUC, der ved siden af sin forskning har indgående kendskab til forholdene ude i kommunerne, og derfor ville kunne give os en forståelse af vores nuværende situation - hvad har gået forud, som har ført til den nuværende situation, og hvad betyder det for vores fremtidige opgaver.
Jeg håber, at I har fundet indlægget fra Eva tidligere i dag for inspirerende og er klar til at tage udfordringen op i kredsene.

Regnskab – igen under 1 mio. kr. i egenkapital

Vores forenings formue er kontinuerligt blevet styrket gennem foreningens første 5 års levetid – og foreningen kunne sidste år kalde sig for millionær. Sådan er det ikke gået i 2012/13, idet vi har afholdt en omkostningstung ledelseskonference den 18. april 2012. Konferencen blev afholdt uden deltagerbetaling og der deltog ca. 65 medlemmer.
Vi fik gode bud på håndtering af ledelsesopgaven fra bl.a. Hærgeneral Per Ludvigsen, bestyrelsesformand Stinne Bosse, ledelseskonsulent Markus Bjørn Kraft, Kommunaldirektør Jørgen Clausen, Direktør Johnny Hansen, Konsulenter Nicolaj Moltke Leth og Søren Brandi.
Efter min egen opfattelse havde vi en rigtig god konference og fik hver især mange gode bud med hjem på, hvorledes den ”gode” chef agerer i forskellige situationer.

Årsmødet købt via COK

Igen i år har vi købt COK til at varetage de planlægningsmæssige opgaver omkring tilblivelsen af dette årsmøde. Et samarbejde som fungerer rigtig fint og som vi i bestyrelsen er meget glade for.
Imidlertid har COK fået ophævet sin momsfritagelse og dermed er dette års betaling for deltagelse i årsmøde ekskl. Moms. Det var noget af overraskelse, som desværre har belastet udgifterne til ledelseskonferencen uforudset. Men det vil John sige lidt mere om, når han gennemgår regnskabet.

Vurdering af dagens dagsorden

Vores forening har nu i godt et års tid haft abonnement på ”Dagens Dagsorden”. Målgruppen for det webbaserede magasin er personer, der sidder i offentlige bestyrelser herunder råd og nævn.
Vi har betalt 10.000 kr. for abonnementet således, at alle vore medlemmer ved hver udgivelse modtager magasinet i PDF eller via link. 10.000 kr. er meget billigt i forhold til normalprisen – men det jo selvfølgelig kun billigt og værdifuldt hvis det bliver læst af os.
Bestyrelsen besluttede at vi skulle tegne os for en kortere periode og så vurderer ved dette års generalforsamling om vi skal fortsætte med abonnementet.
Derfor vil vi under eventuelt gerne hører om jeres erfaringer med Dagens Dagsorden.

Tak til sekretæren og hovedbestyrelsen

Jeg vil gerne sige tak til Stella, som igen i år har været en fortrinlig hjælp for vor forening.
Også en stor tak til den øvrige hovedbestyrelse for et godt, konstruktivt og ligefrem samarbejde. Jeg kan med rette konstatere, at bestyrelsen arbejder sammen på den gode, konstruktive måde og er et rigtig godt team...til trods for, at vi ikke afholder overvældende mange bestyrelsesmøder. Tak for samarbejdet til jer.
Imidlertid bliver der nu flere udskiftninger i hovedbestyrelsen. Klaus Christiansen og Alice Jeppesen har begge valgt at trække sig som kredsformænd i deres respektive kredse – og der er allerede kommet nye kompetente personer ind på deres poster. Både Klaus og Alice har været med i hovedbestyrelsen siden foreningens start og jeg vil gerne – på hele foreningens vegne - sige jer stor tak for indsatsen gennem årene.
Mere herom under eventuelt.
 

Næste årsmøde forventes at blive afholdt 5. og 6. november 2014 på hotel Comwell i Roskilde.

 

Tak for ordet.

Menu

  • Forretningsorden
  • Arbejdsgrundlag
  • Bestyrelsesmøder
  • Årsmøder/generalforsamlinger
    • 2019
    • 2018
    • 2017
    • 2016
    • 2015
    • 2014
    • 2013
      • Generalforsamling
      • Billeder
      • Plancher

Kontakt

Økonomidirektørforeningen
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf: 76 16 10 43
oedf@oedf.dk

Om ødf

Formål
Medlemskreds
Vedtægter
Samarbejdsaftaler
Skabelon og designelementer

Vores vision

  1. at præge udviklingen af den kommunale økonomistyring
  2. at være en attraktiv samarbejdspartner for relevante aktører i den offentlige og private sektor
  3. at styrke vidensdeling og netværksdannelse for medlemmerne

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?