Hvad er din kommunes største udfordring i forhold til den vækst- og udviklingsproblematik, årsmødet sætter fokus på?
Holbæk Kommune er i den heldige situation, at vi har vækstet på befolkningen det sidste år. Det store håb for os er, at det kommer til at fortsætte i årene fremover, og de tal, vi har set for det seneste kvartal viser, at det fortsætter. Men både politisk og administrativt bliver det tillagt stor vægt, at det skal fortsætte sådan.
Hvad mener du er hovedbestyrelsens vigtigste opgave det kommende år?
På en sober og reel måde skal de sørge for, at kommunerne bliver kompenseret for de store udgifter, vi alle har på flygtninge- og integrationsområdet. Det skal gøres på en måde, så det er synligt, at kommunerne gerne vil modtage flygtninge, men at vi bliver nødt til at blive kompenseret. Ellers kommer det til at betyde, at vi skal skære ned på alle de andre velfærdsområder.
Claus Strandmark er chef for økonomi og effekt i Holbæk Kommune