Kære alle
Velkommen til vores generalforsamling. Det har været et spændende år, ikke så meget for os som forening men snarere for os som økonomiansvarlige.
Det går godt med vores forening. Vi er 182 medlemmer. Det er en stigning på 4 i forhold til sidste år. Og nok så vigtigt er vi stadig repræsenteret i alle landets kommuner. Det mener hovedbestyrelsen er et kæmpe aktiv. Og for at være lidt højtravende synes vi også, det er et signal om, at det er muligt at lave interessevaretagelse og stadig favne både store og små kommuner, kommuner på begge sider af Storebælt og andre modsætninger, som ofte sættes op som værende forhold der forhindrer os i at samarbejde.
Lad mig starte med det rent foreningsmæssige. Vi har en sund økonomi i en forening med en stabil og bredt repræsenteret medlemsskare. Vi har i det seneste regnskabsår godt nok et underskud på knap 162.000 kr., men som nævnt på sidste årsmøde var det faktisk også vores ønske. Vi skal ikke være en forening, der skaber en kæmpe kassebeholdning. En beholdning på ca. 1 mio. kr. er hovedbestyrelsens sigtepunkt. Og der ligger vi med en beholdning pr. 30.6 på 1.070.668 kr.
En af grundene til, at vi har et underskud er, at vi har betalt sidste større rate af vores andel af phD projektet, hvor Anne-Kirstine er ved at lægge sidste hånd på projektet. Vi er rigtig tilfredse med, at Anne-Kirstine har sagt ja til at deltage i årsmødet for at give os et indblik i hendes arbejde. Vi har i hovedbestyrelsen drøftet, hvordan vi skal arbejde videre med videns udvikling. Vi er enige om, at et phD forløb giver nyttig viden, men der er en risiko for, at det ikke har nok aktualitet og ikke dækker så bredt i forhold til medlemsskaren. Vi har derfor indledt en dialog med COK om udvikling af økonomikompetencer. Vi har allerede spændende samarbejder om blandt andet fremtidens økonomikonsulent, så vi er på udkig efter noget der kan supplere dette.
Jeg nævnte indledningsvis, at vi har haft et spændende år som økonomiansvarlige. De fleste af os husker sikkert omprioriteringsbidraget. I forhold til dette forkætrede fænomen valgte vi fra hovedbestyrelsen at være meget klare i mælet. Vi tog afstand fra begrebet. Det gjorde vi fordi det underminerede det kommunale selvstyre både på kort og langt sigt. På kort sigt ville det skabe stop-go budgetlægninger, hvor vi i kommunerne sparede frem til budgetvedtagelsen i oktober skulle spare, hvorefter folketingspolitikerne kunne lege julemænd i november/december. For det andet ville vores flerårsbudgetteringer være mere utroværdige end tilfældet allerede er i dag – og det siger desværre ikke så lidt. Og måske endnu værre. På længere sigt ville der være en risiko for, at det bliver sværere at rekruttere dygtige og engagerede politikere, hvis man insisterede på, at denne uriasopgave skulle løses som dikteret af regeringen. Som foreningens talsmand tog jeg skarpt afstand fra omprioriteringsbidraget. Det gjorde jeg med sindsro, da vi her var i synk med KL’s bestyrelses holdning, det var et vigtigt økonomistyringsspørgsmål, og jeg mente at vi kunne bidrage med et kvalificeret fagligt indlæg i debatten. Som bekendt lykkedes ikke alene vi, men hele det kommunale Danmark med at få ændret den ulykkelige konfrontationskurs Finansministeren bla. på KØF havde indledt mod kommunerne.
Men lad mig understrege, at vi som forening ikke har principielle indvindinger mod, at kommunerne skal spare eller ændre måden tingene gøres på. Det fremgår af vores vedtægter at det bla andet er foreningens formål at ”præge udviklingen og effektiviseringen af den kommunale økonomistyring og øve indflydelse på spørgsmål og problemstillinger inden for økonomiområdet”. Det er helt legitimt, at der skal prioriteres, og vi har som økonomiansvarlige en væsentlig rolle at spille heri.
Vi drøftede også i hovedbestyrelsen om vi skulle takke ja til at indgå i arbejdet med Styrings- og effektiviseringsprogrammet under KL. For de indviede SEP. Nogle steder gav det anledning til politiske diskussioner. Ikke vores deltagelse i ØDF-regi, men om vi reelt ikke blot gav staten ammunition til at legitimere omprioriteringsbidraget. Vi valgte at gå med blandt andet fordi vi mente at vi havde en faglighed, der kunne berige kommunaldirektørerne og KL. Om vi så blot har født MEP ud af SEP skal jeg lade være usagt. Men det illustrerer, at vi fortsat som økonomiansvarlige befinder os i orkanens øje selvom krisebevidstheden i forhold til for 5 år siden er betydeligt mindre. Men jeg vil hævde, at vores økonomifaglighed og vores position både som økonomiansvarlige og forening er blevet stærkere i foreningens levetid. Og så kan vi vende tilbage til formålsparagraferne for foreningen, hvor der i andet formåls punkt står at foreningen skal ”være en attraktiv og kompetent samarbejdspartner for relevante aktører i både den private og offentlige sektor”.
I en lidt anden boldgade forsøgte vi i hovedbestyrelsen at arrangere en tur til Skotland her i oktober 2016. Det lykkedes som bekendt ikke. Men den er ikke droppet. Vi forsøger igen at arrangere en tur til foråret. Der er en skitse til program liggende i jeres mapper på bordene. Hvis vi bliver minimum 25 deltagere gennemføres turen ved brug af Kulturinstituttet og er i dialog med COK om at benytte dem som rejseguide. Turen finder sted i sidste uge i marts. Jeg håber I vil bakke op om initiativet især fagligt og ikke mindst netværksmæssigt.
Lad mig slutte med at takke hovedbestyrelsen for et rigtigt godt samarbejde i 2016. Vi har udviklet vores samarbejdsform, så vi nu ca. hver anden gang holder videokonferencer. Det sparer foreningen for en del rejseomkostninger, og ikke mindst gør det tidsforbruget for hovedbestyrelsen væsentlig mindre.
Med disse ord overlader jeg beretningen til generalforsamlingens kommentering og forhåbentlig godkendelse.
På bestyrelsens vegne
Tom Ahmt
