Kære kollegaer,
Hermed følger lidt information omkring foreningens igangværende aktiviteter og kommende planer.
Vi har i bestyrelsen den glæde, at vi modtog rigtig mange og meget velkvalificerede ansøgninger efter formelt at have opslået en stilling som Erhvervsphd i samarbejde med Randers Kommune, KMD og COK.
I alt modtog vi 15 ansøgninger og blandt disse har vi fællesskab ansat Anne Kirstine Svanholt, der p.t. er ansat som teamchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Anne Kirstine begynder på forskningsprojektet pr. 1. april 2010 og I vil løbende kunne følge med i projektets fremdrift på www.fremtidens-oekonomistyring.dk
Årsmøde 2010, som afholdes i Snekkersten den 10. og 11. november er endnu i støbeskeen, men vi satser på at følge op med et lige så spændende og alsidigt program for de 2 dage, som sidste år.
Med baggrund i evalueringen af årsmødet 2009 omkring KMD?s involvering, besluttede bestyrelsen, at udbyde hovedsponsoratet på årsmøde 2010 i et frit udbud. Udbudsperioden er nu overstået og vi fik alene et tilbud, som overholdte alle udbudsbetingelserne til trods for, at vi havde sendt udbudsmaterialet til alle relevante kommunale samarbejdspartnere, herunder pengeinstitutter, forsikringsselskaber og 3 leverandører af kommunale økonomisystemer. Den vindende tilbudsgiver er KMD a/s og bestyrelsen har derfor besluttet, at KMD bliver hovedsponsor for årsmødet 2010.
Annonceringsmaterialet omkring udbuddet af hovedsponsoratet kan findes på foreningens hjemmeside www.oedf.dk.
Med baggrund i jeres evalueringer af årsmødet 2009 forventer vi også igen i år, at have stande fra relevante serviceudbydere i forhold til økonomiområdet.
Bestyrelsen håber, at se så mange som muligt af jer til årsmødet.
ØDF deltager i en referencegruppe nedsat af Primo og EIRM. I den forbindelse vil jeg gerne gøre reklame for et meget spændende seminar omkring finansiel risikostyring, som ØDF i samarbejde med Danske Bank og andre organisationer står bag.
Seminaret foregår den 7. maj 2010 i Næstved og har pt. følgende indhold:
A. Makroøkonomi ved Steen Bocian
B. Den finansielle krise ? hvad har vi lært og hvad kan danske kommuner bruge den til i den fremadrettede finansielle risikostyring?
Helt overordnet om de finansielle kommunale temaer, der trak overskrifter i 2008 og 2009:
Læren af krisen:
Der er kun et begrænset antal pladser til seminaret, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Endvidere afholdes et andet spændende seminar den 23. marts 2010, som ØDF står bag i samarbejde med Primo. Seminaret er ligeledes indenfor riskmanagement-området ?Riskohåndtering i større bygge- og anlægsopgaver? og afholdes i Kolding.
Som tidligere omtalt, har ØDF deltaget i udviklingen af en kompetencegivende uddannelse, udbudt af COK til de mere erfarne økonomikonsulenter. Der har været afholdt regionale informationsmøder omkring dette kursus med i alt omkring 150 interesserede deltagere.
Kurset har nu været udbudt første gang og der har vist sig så stor faktuel interesse for kurset, at dels er kurset overtegnet og dels er der allerede nu mange tilkendegivelser om deltagelse på et eventuelt tilsvarende kursusforløb til efteråret 2010. Det er dejligt at opleve så stor interesse for vores initiativer.
Bestyrelsen har fået mulighed for at udpege medlemmer til diverse arbejdsgrupper. Således er ØDF i øjeblikket repræsenteret følgende steder:
Samtidig er vi kommet i god dialog med KL og Kommunaldirektørforeningen omkring ØDF?s deltagelse i udpegninger til såvel KL?s Budgetvejledningsudvalg og KL?s Rådgivningspanel.
Det er bestyrelsens opfattelse, at så mange af vore medlemmer som muligt bør deltage i relevante udvalg og arbejdsgrupper. Derfor vil nogle af jer kunne risikere at få en henvendelse om deltagelse i den ene eller anden arbejdsgruppe, ligesom I selv er velkomne til at henvende jer til mig, hvis I ønsker at komme på en bruttoliste til disse arbejdsgrupper.
COK har taget et flot initiativ om at finde byens bedste ledere og overrække dem en udmærkelse. ØDF, de øvrige chefforeninger og en række fagforbund m.fl. støtter dette initiativ.
Den Kommunale Lederpris skal skabe synlighed om god kommunal ledelse og præsentere rollemodellerne inden for tre kategorier. Præmien er 3 x 50.000 kr.
Der søges deltagere inden for tre kategorier:
1. Kommunale topledere
2. Kommunale ledere af en faglig afdeling eller sektion i en forvaltning eller institution
3. Ledere af kommunale institutioner.
Tip gerne COK om netop din favorit til prisen senest den 23. april på leder@cok.dk
Du kan læse mere om initiativet på www.cok.dk
Bestyrelsen ønsker jer alle en god opstart på budgetprocessen 2011 i en tid, hvor vi er mange kommuner, der har alvorlige udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen.
Pbv.
Flemming Storgaard
Formand