Medlemskreds

Her er du: 

Hovedbestyrelsen

Foreningen ledes af en hovedbestyrelse på 6 personer, en formand og 5 kredsformænd.
Formanden vælges på generalforsamlingen. Formanden vælges for 2 år ad gangen og er på valg i ulige år. Genvalg kan finde sted.
Øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer vælges i kredsene, jf. § 10 i vedtægterne.
Efter den årlige generalforsamlingen vælger hovedbestyrelsen af og blandt sine medlemmer en næstformand.


Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. I tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsen udarbejder årligt en skriftlig beretning, som fremlægges på generalforsamlingen og efterfølgende er tilgængelig på hjemmesiden.
Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Kredse

Medlemmerne er grupperet i følgende kredse:

  • Kreds 1. Kommunerne i Region Hovedstaden

  • Kreds 2. Kommunerne i Region Sjælland

  • Kreds 3. Kommunerne i Region Syddanmark

  • Kreds 4. Kommunerne i Region Midtjylland

  • Kreds 5. Kommunerne i Region Nordjylland

Kredsgeneralforsamling skal være afholdt inden 1. oktober. Kreds 1, 3 og 5 afholder kredsgeneralforsamling i lige år og kreds 2 og 4 i ulige år.

Indkaldelse til kredsgeneralforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel.

For hver kreds vælges på kredsens generalforsamling en bestyrelse med 3 medlemmer, og 1 suppleant for disse. Valgene gælder for 2 år.

Kredsformanden, der samtidig er medlem af hovedbestyrelsen, vælges særskilt.

De to kredsbestyrelsesmedlemmer vælges under et. De to kandidater, der får flest stemmer, er valgt til bestyrelsen. Hvis to eller flere kandidater opnår samme antal stemmer, foretages lodtrækning.

Derefter vælges suppleant til kredsbestyrelsen.

Kredsbestyrelsen vælger af og blandt sine medlemmer en næstformand. Næstformanden er samtidig suppleant for formanden i hovedbestyrelsen.

Afstemninger sker ved håndsoprækning med mindre dirigenten eller mindst 5 fremmødte medlemmer stiller krav om skriftlig afstemning.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes på kredsbestyrelsens foranledning eller på skriftlig anmodning til denne fra mindst 1/3 af medlemmerne og med angivelse af dagsorden. Den ekstraordinære kredsgeneralforsamling skal være afholdt indenfor 30 dage efter anmodningen.

Kredsbestyrelsen gennemfører arrangementer som netværk og foredrag lokalt i regionen. Møderne kan åbnes for andre end medlemmerne. Kredsaktiviteterne finansieres primært ved træk på hovedforeningens midler. I særlige tilfælde kan aktiviteter finansieres gennem brugerbetaling.

Kredsbestyrelsen er bindeled mellem de lokale medlemmer og hovedbestyrelsen og kan nedsætte arbejdsgrupper og udvalg på relevante områder.

Kredsene fastsætter selv sin forretningsorden.

Samarbejde med:

Foreningen virker i et nært samarbejde med KL,
Kommunaldirektørforeningen (KDF) og øvrige chefforeninger på det
kommunale område.

Logo-OEDF