Projektets baggrund

Den kommunale sektor har undergået en udvikling, som blandt andet har betydet, at økonomistyring ikke blot har fået en større betydning, men også at behovet og anvendelsen af økonomistyring ændrer karakter. Fra tidligere at være orienteret mod overholdelse af regnskabsregler, kontrol af bevillinger, rammestyring, overholdelse af budgetter og dokumentation af forbrug og realisering af politiske mål er der sket en bevægelse mod øgede decentrale krav til brug og forståelse for økonomistyring, mere fokus på aktivitetsbaseret økonomisk styring samt en sammenknytning af effekter og resultater med den økonomiske indsats. Dette er blot for at nævne nogle af de ændringer der kendetegner udviklingen.

Dette stiller krav om nye økonomistyringsmodeller og nye måder at arbejde med økonomistyring. Det stiller også krav til den måde en økonomifunktion skal indrettes på og de kompetencer der er nødvendige. Økonomifolk skal i øget omfang kunne indgå i samarbejdsrelationer med andre faggrupper og økonomistyringen skal være ledelsesmæssig relevant. Økonomistyring er ikke længere konsekvensen af de ledelsesmæssige beslutninger, men er integreret med alle ledelsesprocesser, og ledere på alle niveauer skal kunne bruge økonomistyring som en naturlig del af deres daglige ledelsesarbejde.

Formaliserede styrings- og ledelsesmodeller vinder stadig større udbredelse i den offentlige sektor. Den klassiske regel- og budgetbaserede styring suppleres af nye økonomistyringselementer som for eksempel resultatstyring, målstyring, ratinger, evaluering og kontraktstyring. Samtidig stiller den samfundsmæssig og demografiske udvikling krav om effektiv ressourceanvendelse og prioriteringer inden for knappe økonomiske ressourcer. Det øger behovet for at udvikle nye økonomistyringsmodeller, som med udgangspunkt i den klassiske budgetlægning kan sikre en dynamisk og adaptiv økonomistyring i de danske kommuner.

De offentlige virksomheders økonomiske struktur – både på indtægts og omkostningssiden – vil i fremtiden i langt højere grad bliver aktivitetsafhængige, ligesom en række af de opgaver, som offentlige institutioner traditionelt har varetaget udsættes for konkurrence og opgaveomlægninger. Det er en udvikling, der skaber behov for nye styringsredskaber i alle dele af den offentlige sektor. Ikke kun i kommunerne. Samtidig er de traditionelle styringsmodeller ikke tilstrækkelige til at give information om virksomhedens mål og strategier på en helheds- og fremtidsorienteret måde. Derfor supplerer mange offentlige organisationer den traditionelle styring med indførelsen af andre typer styringsmodeller. Men der er brug for at udvikle modeller, der kan understøtte kommunernes særlig behov.

De nye styringsmodeller har potentialet til at skabe fokus på de rigtige aktiviteter og sikre både omkostningsbevidsthed og gode beslutninger i et konkurrencepræget styringsmiljø. Modellerne er
imidlertid kun effektive under forudsætning af, at de tilrettelægges hensigtsmæssigt og med bevidsthed om deres indbyggede logikker samt mulige fordele og faldgruber. Uhensigtsmæssigt designede modeller kan medføre væsentlige ledelsesmæssige problemer, uhensigtsmæssige organisatoriske og personlige resultater, demotiverede medarbejdere og utilfredse bruger – for slet ikke at snakke om de
omdømmemæssige og politiske konsekvenser. Derfor har vi brug for at øge vores indsigt i, hvordan nye økonomistyringsteknikker kan anvendes i kommunerne.

Den øgede konkurrence og det budgetmæssige pres betydet, at de styringsmæssige krav i både offentlige og private virksomheder er blevet skærpet. I den offentlige sektor indebærer det blandt andet en større orientering mod borgernes og brugernes behov og indførelse af en række nye ledelses- og styringsværktøjer med inspiration fra den private sektors teknikker og metoder. Disse nye teknikker har ofte fokus på at kunne levere relevant information til politikere, ledere og medarbejdere med henblik på at understøtte beslutningstager på alle niveauer. Dertil kommer at flere af de nye ledelses- og styringsværktøjer forudsætter relevant information til og fra borgere og brugerne med henblik på at målrette offentlige service og indsatser i forhold til brugerne og borgernes behov.

Ønsket og kravet om nye styringsmodeller understøttes af de muligheder for styring, der er skabt via den offentlige sektors udvikling de seneste 10-20 år. Dels stiller indførelsen af nye it-systemer en langt større mængde af data til rådighed for styring, og mulighederne for erfaringsudveksling på tværs af organisationer og sektorer er styret; dels har en række nye teknikker og metoder til øget eller bedre styring set dagens lys. Det skaber både rum for nye arbejdsopgaver og behov for udvikling af nye kompetencer – og det giver nu muligheden for at udvikle en nye økonomistyringsmodeller.