Stillingsopslag

 

Skab fremtidens økonomistyring i kommunerne

De kommunale økonomidirektører (Økonomidirektørforeningen), KMD, COK, Randers Kommune og Aalborg Universitet har indledt et samarbejde, som skal udvikle nye principper og metoder til økonomistyring i de danske kommuner. Omdrejningspunktet for projektet er etableringen af et erhvervsphd‐projekt. Derfor søger vi en engageret og kompetent medarbejder, som har lyst til at arbejde med forskning og udvikling af økonomistyring i kommuner.

Stillingen har ansøgningsfrist den 1. januar 2010 og er ledig til besættelse den 1. februar 2010 eller snarest derefter.

Du vil indledningsvist blive ansat i 6 måneder, således at de første tre måneder bruges på, at du i samarbejde med de involverede partnere tilrettelægger indholdet i forsknings‐ og udviklingsprojektet. Herefter vil du blive ansat i en treårig stilling, hvor du som en del af projektet udarbejder en erhvervsphdafhandling.

 

Vi lægger vægt på, at du

  • Har erfaring med kommunal økonomistyring eller har interesse for at arbejde med dette
  • Har en relevant kandidatuddannelse (f.eks. oecon., merc., scient.adm. scient. pol.) eller tilsvarende kompetencer
  • Under studiet har opnået gode eksamensresultater, især i kandidatafhandling/speciale
  • Er udadvendt og samarbejdsorienteret samt kan kommunikere godt både skriftligt og mundtligt
  • Er ambitiøs og målrettet samt i stand til at arbejde både selvstændigt og i et team

 

Vi tilbyder

  • Faglig og personlig udvikling på højeste niveau samt et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø
  • Store frihedsgrader til selv at tilrettelægge arbejdet, herunder hjemmearbejdsplads
  • Opbygningen af et netværk til landets førende eksperter i økonomistyring samt til de centrale beslutningstagere på området
  • Mulighed for at påvirke udvikling af den fremtidige kommunale økonomistyring
  • En karrierestilling, som givet særdeles gode jobmuligheder i både offentlige og private virksomheder, herunder i konsulentbranchen samt på universiteter
  • Mulighed for ansættelse efter phd‐projektets afslutning
  • Løn efter overenskomst og kvalifikationer

Der er tale om en unik mulighed for at være med til at udvikle den kommunale økonomistyring i årene fremover. Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, og hvad det indebærer at være erhvervsphdstipendiat, så kontakt Professor Per Nikolaj Bukh, tlf. 2086 6790, email: pnb@business.aau.dk