Tilbage

Pressemeddelelse - Øget forskning i kommunal økonomistyring 06.07.09

Økonomidirektørforeningen har taget et udviklende initiativ til at fremme forskningen i kommunal økonomistyring. Initiativet er taget i samarbejde med COK, KMD og Randers Kommune.
 

"Der findes mange forskningsprojekter indenfor virksomhedernes økonomistyring mens der kun er sket begrænset forskning indenfor den kommunale økonomistyring. Dette ønsker økonomidirektørforeningen, at gøre noget ved og derfor har vi taget initiativ til at samle en gruppe af kommunale interessenter i et slags konsortium med henblik på at sætte handling bag ønskerne." siger Flemming Storgaard, formand for Økonomidirektørforeningen.
 

Konsortiets vil konkret ansætte en forsker under ordningen om ErhvervsPhd. Forskningsprojektet vil tage sit udgangspunkt i den kommunale økonomistyring og skal være med til at videreudvikle denne.
 

"Forskningsprojektet vil få professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet, som hovedvejleder og COK som bivejleder", siger økonomidirektørforeningens formand og forsætter "Per Nikolaj vil være garanten for, at forskningen giver den kommunale økonomistyring en kick-start i den ønskede retning."
 

Samtidig har COK påtaget sig opgaven som bivejleder. "Vi lægger vægt på at have tæt tilgang til den nyeste viden om økonomistyring og om økonomiledelse. Derfor er COK gået aktivt ind i dette projekt og forventer resultater til brug for udvikling af COK's uddannelser og kurser" siger institutleder Erik Lohmann-Davidsen fra COK.
 

Konsortiet forventer at indlede rekrutteringen efter en Phd. studerende allerede umiddelbart efter sommerferien 2009. Forskningsprojektets resultat forventes offentliggjort ultimo 2013.
 
 


 

 

Yderligere oplysninger kan fås hos økonomidirektørforeningens formand, Flemming Storgaard, Ikast-Brande Kommune på 2271 4505.