Kære alle,
Økonomidirektørforeningen har igen i år fornøjelsen af at invitere medlemmer, samarbejdspartnere til årsmøde.
Temaet for foreningens årsmøde i 2024 er:
Nationale styringstendenser: Kommunaløkonomisk styring i en tid med nationale forandringer
De fleste kommunale velfærdsområder er under forandring. Frisættelse, regelforenkling og afbureaukratisering er nogle af de nøglebegreber, der ofte nævnes. Fælles for initiativerne er, at de kommer til at have en væsentlig indvirkning på den økonomiske styring i kommunerne. Samtidig er der også internationale faktorer, der spiller ind, såsom EU’s udvikling og et præsidentvalg i USA, som også kan få konsekvenser for kommunernes økonomiske prioriteringer.
Det er temaerne på Økonomidirektørforeningens årsmøde 2024, hvor vi fokuserer på, hvordan disse mange ændringer påvirker kommunernes økonomiske styring.
Vi har fået sammensat et spændende program med mange stærke oplægsholdere. Så husk at tilmelde dig Årsmødet 2024. Årsmødet afholdes i Kolding (Comwell Kolding) i dagene fra den 28-29. november 2024. Tilmeldingsfrist 15. september 2024. (Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads).
Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2024 | Komponent
Fra hovedbestyrelsen vil vi gerne takke jer for, at I bakker op om de løbende arrangementer, fordi det jo i sagens natur er vores relationer, netværk og interne vidensdeling, der er foreningens hjerteblod.
Bedste hilsner
Eddie Dydensborg – på vegne af Hovedbestyrelsen