Kreds 4: ’Fundament for velfærden – pejlemærker for stabs- og støttefunktioner’ samt ”Mere ledelse, Mindre detailstyring, Bedre velfærd”

Tak for et godt årsmøde 2024 og tak for jeres deltagelse i debatten vedrørende ’En hånd under velfærden – pejlemærker for stabs- og støttefunktioner’.

Oplægget har nu fundet sin endelige form i vedlagte pjece ’Fundament for velfærden – pejlemærker for stabs- og støttefunktioner’.

Udover vores drøftelse på foreningens årsmøde, har Økonomidirektører/chefer og HR chefer fra knap 20 kommuner været involveret i at udarbejde oplægget

I forlængelse af det fælles oplæg ”Mere ledelse, Mindre detailstyring, Bedre velfærd” har de fem chefforeninger og KL arbejdet videre med flere af temaerne i oplægget. Et af de spor, der er arbejdet i, handler om hvordan kommunernes stabs- og støttefunktioner bedst muligt kan understøtte de borgernære enheder. Oplægget ”Fundament for velfærden – pejlemærker for stabs- og støttefunktioner” er et resultat af dette arbejde,

Formålet med oplægget er at inspirere til lokale drøftelser dels mellem

stabs- og støttefunktioner og mellem disse og de borgernære enheder om, hvordan de borgernære enheder kan understøttes endnu bedre end i dag. En anledning er alle de reformer og lovændringer, kommunerne står overfor, og som kalder på, at den faglige ledelse i de borgernære enheder styrkes. Flere kommuner har allerede arbejdet med dette fokus i en periode, og det er nogle af erfaringerne fra disse, der ligger til grund for oplægget.

Økonomidirektørforeningen arbejder desuden sammen med de øvrige chefforeninger og KL i flere spor med opfølgning på ”Mere ledelse, Mindre detailstyring, Bedre velfærd”, og vi inviterede for et halvt år siden fem faglige organisationer og deres lederforeninger til sammen med os at lave et udspil om betydningen af faglig ledelse i forhold til de mange reformer, der er på vej.

Det er nu endt i et fælles oplæg, som præsenteres på KØF 2025. Vi vedlægger oplægget, der har titlen ”Reformer, Handlerum, Faglig ledelse – hvad skal der fokus på”. Det udgives af Økonomidirektørforeningen og KL og de øvrige fire chefforeninger sammen med de fem organisationer Danmarks Lærerforening, BUPL, FOA, HK Kommunal og Socialrådgiverforeningen og organisationernes lederforeninger.

Det er et hovedbudskab i oplægget, at god faglig ledelse, er en bedre vej til kvalitet og værdi for borgerne end detailstyring. Derfor argumenteres der også for, at implementeringen af de kommende reformer er afhængig af god faglig ledelse. Oplægget beskriver, hvad de faglige ledere på tværs af professioner og opgavesøjler bør have fokus på, og ligeledes hvilke rammevilkår, topledelsen bør skabe for de faglige ledere.

Der har været en meget positiv samarbejdsproces om oplægget med de faglige organisationer og deres lederforeninger. Derfor er oplægget også et godt afsæt for det lokale samarbejde mellem ledere og medarbejdere, når vi skal gennemføre de reformer, vi står overfor. Vi håber, at oplægget kan være nyttigt i den sammenhæng.

KL og chefforeningerne vil benytte enigheden med de faglige organisationer til overfor staten at argumentere for, at det nye fokus i forvaltningspolitikken med mere plads til ledelse og mindre plads tilregel- og detailstyring skal forstærkes. Oplægget har derfor også en funktion i interessevaretagelsen.

Vi ser frem til at drøfte dette tema på kredsmøder i første halvdel af 2025 med henblik på erfaringsudveksling.

Programmet er som følger:

Kl. 9-10: Morgenmad, drøftelser og faglig sparring i mindre grupper om aktuelle emner.

Kl. 10-12: Fagligt hovedtema: ’Fundament for velfærden – pejlemærker for stabs- og støttefunktioner’ samt ”Mere ledelse, Mindre detailstyring, Bedre velfærd”

Kl. 12-13. Frokost og afgang.

Arrangementsansvarlig: Jane Henriksen og Jørgen Bach

Tilmeldingsfrist: 08. juni 2025
fredag 20. jun 2025
fredag 20. jun 2025
09.00
 – 13.00
Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5
8600
Silkeborg
Logo-OEDF